Vi tilbyder udredning af hørelse hos børn og voksne, samt henviser til høreapparatsbehandling
Sådan fungerer hørelsen
Vi hører ikke kun med ørerne, vi hører med hjernen. Hvordan fungerer det? Find ud af, hvordan enkle vibrationer bliver til et fuglefløjt, rockmusik eller lyden af et trykluftsbor.
Det ydre øre

Det ydre øre er udmærket til at fremvise smykker, men det er også specielt designet til at transmittere lyd. Lyd starter som bevægelse. Når genstande vibrerer, sættes luftmolekyler i bevægelse og transmitteres som lydbølger. Det ydre øres klokkeformede konturer styrer og fokuserer disse lydbølger ind i øregangen, hvor de forstærkes af spiralformen. Dette naturlige fænomen fungerer så godt, at vi kopierer det for at høre endnu bedre: en radiospeaker holder hånden rundt om øret for samtidig at få lyden ind og holde baggrundsstøj ude. Når lydbølgerne er inde i øregangen, fortsætter de videre, til de når trommehinden, skillelinjen mellem det ydre øre og mellemøret.
Mellemøret

Når lydbølgerne rammer trommehinden, får de den til at vibrere og sender dermed lyden videre til mellemørets fintfølende system. Her fører kroppens tre mindste knogler – ofte kaldet hammer, ambolt og stigbøjle – mekanisk lyden frem og organiserer den, så den bliver yderligere forstærket og får lettere ved at passere ind i det indre øre. Mellemøret indeholder også det eustakiske rør, som udligner lufttrykket imellem det ydre og det indre øre.
Det indre øre

Det hele foregår i det væskefyldte indre øre. Her finder man mikroskopiske hårceller sammen med den spiralformede øresnegl. Disse hårceller stimuleres af lydbølgerne, som bevæger sig igennem væsken og omdanner bevægelsen til nerveimpulser, som sendes til hjernen.
Fra lydbølger til hjernebølger
Vores hjerne oversætter signalerne og fortæller os derefter, at dørklokken ringede, eller at der bliver talt. Der er mange ting, der hjælper med at afgøre nøjagtigt hvad det er, man hører, men det er kombinationen af frekvenser, som giver de forskellige lyde deres helt egne kvaliteter. Lydens kilde, retning og styrke er andre holdepunkter, hjernen bruger til at dechifrere meddelelser.
Hørelsen nedsættes, når hårcellerne beskadiges eller dør, hvilket er almindeligt, når vi bliver ældre. Og ligesom hjerneceller regenereres hårceller heller ikke. Derfor kan de fleste former for høretab ikke kureres.
Nedsat hørelse er meget udbredt
Hvis ørelægen finder dig egnet til høreapparat, skriver han en henvisning til høreapparatbehandling.
Læs mere om: Hvordan anskaffer jeg mig høreapparater
Hver 6. dansker hører ikke optimalt
Hørenedsættelse er mere udbredt, end du måske tror. På grund af det stigende støjbillede, forekommer nedsat hørelse i tidligere og tidligere aldre.
Ingen ved med sikkerhed, hvor mange danskere, der ikke hører optimalt. Ingen kender det nøjagtige tal, fordi der i Danmark ikke findes nogen central registrering, men i 2015 blev der tilpasset cirka 135.000 høreapparater i Danmark.
Statistikken siger:
- 900.000 Danskere har nedsat hørelse, og det anslås at 500 millioner mennesker på verdensplan har en reduktion af hørelsen.
- At hver 12. 30-årige har nedsat hørelse og at op mod halvdelen af alle 50-årige har nedsat hørelse.
- 3/4 af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse.
- Mere en 750.000 danskere bruger høreapparater
- Mere end en tredjedel af alle høretab kan sammenkædes med støj: Høj musik, larm på arbejdspladsen og et generelt stigende støjbillede.
- Takket være dette mister vi i dag vores hørelse langt tidligere end vi gjorde for 30 år siden.
- I 2004 var mere end 12% af de skader, der blev anmeldt til Arbejdstilsynet, høreskader. Men mange tilfælde af høreskader og tinnitus bliver aldrig anmeldt, fordi der mangler viden og forståelse for, hvor alvorligt det er for den enkelte og for samfundet.
Fakta om hørelse:
- Nedsat hørelse er næst efter gigt det mest udbredte sundhedsproblem for dem over 65.
- 95% af alle høretab kan behandles ved hjælp af høreapparater.
- Støj over 80-90 decibels I gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag betragtes som skadeligt.
- Skydevåben, musik, fly, græsslåmaskiner, håndværktøj og mange andre anordninger larmer mere end 80 decibel og er derfor skadelige, såfremt de man udsættes for dem over længere perioder.
- En live rock-koncert giver lydtryk på op til 110 til 120 decibel, hvilket relativt nemt kan give permanente høreskader allerede efter 2 til 3 timer.
