Fakta
- Allergi er en tilstand, som skyldes “over”-følsomhed (hypersensitivitet)
- Kroppens immunforsvar overreager over for stoffer (allergener) i miljøet, som pollen, dyrehår og fødevarer, som er harmløse og normalt ikke vil give problemer
- Allergier er som regel mest fremtrædende i børne- og ungdomsårene
- Mange med allergi oplever, at allergien mindskes med årene – dog først over et mangeårigt tidsperspektiv
- Den vigtigste behandling er, at du undgår de allergener, du reagerer på
Hvad er allergi?
Allergi er ofte en arvelig betinget sygdom, som ofte knytter sig til astma, høfeber og børneeksem. Derfor har du større risiko for at udvikle allergi end andre, hvis dine forældre eller søskende har eller har haft allergi eller allergiske sygdomme. Nogle mennesker udvikler allergi, selvom ingen andre i familien har det.
Overreaktion i immunsystemet
Allergi er en overreaktion af kroppens immunforsvar over for helt almindelige stoffer, der egentligt er ufarlige for kroppen, og som derfor burde tåles.
Allergiske reaktioner opstår som følge af en fejltolkning fra kroppens eget immunsystem.
Normalt er immunsystemet indrettet til at producere antistoffer, som skal beskytte kroppen mod mikroorganismer, fx bakterier, virus eller parasitter.
Ved allergiudvikling danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige. Disse normalt uskadelige stoffer kaldes allergener.
Der er størst risiko for at udvikle allergi over for de allergifremkaldende stoffer, som man dagligt er i kontakt med. De mest almindelige er kæledyr med pels (fx hund, kat, hest, kanin), husstøvmider, pollen og fødevarer. Allergi kan også fremkaldes af det, du arbejder med.
Hvornår får man symptomer?
Allergisymptomerne viser sig typisk kort tid efter, at man er blevet udsat for det, man reagerer overfor. Det handler oftest om minutter, dog kan reaktionen også komme efter nogle få timer. Symptomerne kan strække sig fra lettere gener til alvorlig og i sjældne tilfælde livstruende reaktioner, også kaldet anafylaktisk shock.
Det er individuelt, hvor meget allergenpåvirkning der skal til, før du får allergisymptomer. Nogle mennesker med allergi, fx over for kat, kan reagere, hvis sidemanden i bussen har katteallergener på sit tøj. Andre vil ikke få symptomer af så lille en mængde allergen. Allergireaktionen udløses af såkaldte IgE-antistoffer, særlige allergi-antistoffer som er specifikke for de enkelte allergifremkaldende ting, dvs. allergener. Man taler her om ’straks-allergi’.
Allergisymptomer kan vise sig som høfeber, astma, mavegener, nældefeber eller eksem.
| Luftvejsallergi | Gentagende nysen, tilstoppet næse, kløe i næse og øjne, løbende næse og øjne, hovedpine, træthed, dårlig søvn, hoste astma |
| Fødevareallergi | Forværring af eksem, udslæt (nældefeber), kløe i mund og hals, diarré, opkast, forstoppelse, vejtrækningsbesvær |
| Kontaktallergi | Kløe på huden, eksem, blærer, sår. Tyk og tør hud, der skaller |
Allergitest
En priktest foregår ved, at du får sat et stykke tape med en række tal på underarmen. Ud for hvert tal sættes en dråbe med udtræk af forskellige allergifremkaldende stoffer. Af og til bruger man også friske madvarer til undersøgelsen. Når alle dråberne er sat, prikkes med en lille nål, kaldet lancet, gennem hver enkelt dråbe i huden, så stofferne kommer i kontakt med underliggende hud. Efter ca. 15 minutter aflæser man reaktionen. Hvis du reagerer, kommer der en lille hævelse, som klør.
Blodprøven tages enten i stedet for eller som supplement til priktest. Blodet bliver undersøgt i laboratorium, hvor der måles antistoffer.
Resultatet af en priktest er hverken bedre eller mere rigtigt, end det blodprøven viser.
Kontakt os for en hurtig tid til allergiudredning – sygeplejersken laver priktest og rådgiver om relevant behandling.
Kilde: Sundhed.dk